5. maj 2008 23:22, Else
OBS: Der er desværre problemer med billeduploadning pt - håber at kunne lægger flere billeder ind senere

Fredag 2. maj var jeg til åbningen af den svenske champagneekspert Richard Juhlins champagnebar i The Lobby Social Club i Stockholm i Rådmansgatan 46, som ligger i en sidegade til Birger Jarls Gatan tæt på byens gå-ud-kvarter. Klubben er åben hver fredag, men kun for medlemmer af af den eksklusive del af Richard Juhlins champagneklub, som hedder Personally Invited. Et medlemskab koster 3.600 svenske kroner om året.
The Lobby Social Club er både cigarbar, festlokaler, eventmageri og forskellige members-only-klubber. Baren er ikke voldsom stor, men havde både fået plads til en kunstig palme og et par fjerede, fjollede lamper, et langhåret tæppe, hvide, formstøbte barstole og en storskærm, hvor der kørte reklamer for champagnebaren. En hel væg i champagnebaren er gjort til reklameplads, hvor champagnehuse kan købe retten til at vise sine flasker frem.
Da jeg spurgte Richard Juhlin, om han selv valgte det champagnehus, som blev fremhævet, svarede han nej. Han forklarede, at det i stedet kommer an på, hvilket hus, der er parat til at indgå en aftale, der blandt andet går ud på, at reklamer for champagnehuset bliver vist på storskærmen.
Champagnekortet
Sammensætningen af champagnebarens champagnekort afhænger af, hvilke firmaer, der kan tilbyde en god deal. Jeg fik det indtryk, at baren blev drevet mere som købmandsskab end lidenskab. Dog siger Richard, at baren sørger for, at man altid også kan smage en god flaske eller to fra en lille producent. Denne gang repræsenterede André Clouet de små producenter. Barkortet har dog også en side med Richard Juhlins rariteter, som tæller mere sjældne og kostbare helflasker som f.eks. Cristal. Den ældste champagne i baren var den aften en Irroy Reims fra 1959, som kostede i nærheden af 6000 svenske kroner.
Champagnekortet indeholder, foruden tilbud på ugens champagne og måske et dusin flasker og en håndfuld champagnecocktails, mulighed for at købe en omkring 10 champagner glasvis, samt et tre flights, hvor man får tre glas med 5 cl. Prisen for fredagens champagne, der sælges lidt billigere og denne fredag var fra Deutz var 125 kroner for 12 cl. Samme champagne havde vi set til 145 kroner på den hippe champagnebar Bistro Jarl ved torvet Stureplan, vi havde stukket hoved ind ad døren på, så her var lidt at spare, men ellers var det svært at se medlemsfordelene på priserne, og selv på åbningsaftenen blev der ikke skænket et gratis glas.

Baren åbnede klokken 17, og jeg gætter på at klokken var 20, da vi ankom. Vi opgav vores navn i døren til værten Johan Petré, som taler både danske og svensk, og fik udleveret et visitkort med vores medlemsnummer på. Jeg gætter på, der var 20-25 gæster i baren på det tidspunkt. Mange var kommet tidligt og var netop gået ud at spise, da vi ankom, fortalte Richard, der var sammen med sin kone og hendes søster, og som gav et stort velkomstknus til danskeren, der var rejst fra København for at se hans bar.
God value for money i at købe flights
Vinentusiasten Claes Andersson, som jeg fulgtes med, er ambassadør for champagneklubben. Han er godt vant, og var ikke helt tilfreds med, at jeg bestilte den ordinære af de tre flights, som bestod af tre smageglas af 5 cl med tre almindelige non-vintage champagner:
- Ayala Zero dosage
- Mumm Cordon Rouge
- Bollinger Special Cuvee
Jeg er normalt en hund efter syre og elsker champagner med lav eller ingen dosage, men Ayala’en var efter min mening ikke helt balanceret. Jeg havde en fornemmelse af, at være blevet snydt for at stykke smag midt på: her var kun skelet, ikke kød og blod og krop. Derefter var Mumm sød, floral og nemt drikkelig. Uforpligtende festflirt. Det kan man ikke siger om dens efterfølger Bollinger. Selv Bollingers standardcuvee har kant: masser af krop og smag, som kalder på mad. I Sverige skal man serverer mad, hvis man vil have alkoholtilladelse, så for enden af baren stod et par fade med gratis canapéer, som forsynede os med. Derefter var det tid til næste flight, som hed Tre stilarter.
- Boizel Brut Chardonnay
- Andre Clouet Silver Brut
- Bolliger La Grand Anneé 1999
Gode glas alle tre, og god value for money taget i betragtning at et helt glas (12 cl) Bollinger 1999 kostede knap 300 kroner, hvor vi kun betalte 155 for de tre glas med 5 cl i hvert.

I baren stod blandt andre den særdeles muntre sommelier Björnstierne Antonssson, som blev svensk mester i 2003 og nu bor i Bruxelles, men flyver ind til Stockholm, når han skal arbejder i champagnebaren. Jeg er ikke sikker på, at bartenderne nøjedes med at skænke 5 cl i hvert glas, for allerede her begynder min hukommelse at svækkes. Jeg husker, at jeg kækt spurgte Claes, om han var parat til tredje flight, som bestod af tre rariteter.
- ???
- Jacquart Millésime 2002
- Bernard Hatté et Fils Special Club fra Verzenay årgang 1998

Jeg er lidt i tvivl om præcis hvilke vine vi skænket i denne flight, da nogle af flaskerne på dette lidt fremskredne tidspunkt var tomme. Men jeg er, trods det fremskredne tidspunkt og deraf følgende forhøjede promille, ikke et øjeblik i tvivl om, at Bernard Hatté et Fils Special Club 1998 var aftenens bedste glas for mig. Udover de tre flights røg der også et par løse glas ned, så det var ikke tørsten, der plagede os, da vi forlod baren ved lukketid klokken 24.
Vi var startet tidligt. Vi havde drukket vores første glas champagne, en halvflaske Billescart-Salmon Cuvée Nicolas-François 1996, ved 16-tiden og smagt på en 1999 Franz Künstler Hochheimer Stielweg Riesling Spätlese.
Systembolagets velsignelser
Claes havde bestilt bord på den svenske topkok Mathias Dahlgrens nye Matbaren, men først skulle vi samle lidt appetit og se lidt på byen. Vi besøgte et par af Stockholms madhaller og det såkaldte moderskib, som Stockholms største Systembolag hedder blandt vinentusiaster. Systembolaget er genialt. De har et kæmpeudvalg på ét sted, og alle vine er forsynet med grundig information om vinens karakter. Sammenlignet med Systembolaget er vinindkøb i København at løbe fra Hedodes til Pilates og ofte forgæves, for ikke at tale om, at nogle flasker kun fås i Ålborg eller andre obskure steder og må bestilles hjem med fragtmand.
På Mathias Dahlgrens Matbaren
Claes Andersson er gourmand og kender alle de gode spisesteder i Stockholm og mange af kokkene. Han havde tidligere på ugen været til en smagning på Stockholms bedste old school hotel, Grand Hotel, hvor topkokken Mathias Dahlgren siden maj 2007 har drevet både gourmetrestauranten Matsalen og den mere uformelle spisebar, Matbaren, hvor han havde bestilt bord til os. Jeg mødte Mathias Dahlgren, da han for nogle år siden var gæstekok hos Erwin Lauterbach, mens hans endnu drev den spansk-inspirerede michelinrestaurant Bon Lloc, og hans køkken er enkelt, autentisk og virkelig skarpt.
Dansk design og hygge i baren
Matbaren er et smukt højloftet lokale med en stor bar i midten, hvor man kan sidde og spise, og et helt åbent køkken bag den. Vil du ikke spise i baren kan du sidde ved høje tomandsborde med barstole ved mod væggen, en række almindelige borde ved det store vindue mod gaden og et gammelt, gedigent bord med højryggede omkring. Masser af rustikke, danske designermøbler, Verner Pantons blomst-bordlamper på baren, som giver et intimt lys, ingen dug på bordene, og en venlig, uhøjtidelig betjening, som fortæller dig, at du kan bestiller retterne ad hoc i den rækkefølge, der passer dig. Og der går hurtigt. Der gik måske et kvarter fra vi afgav vores bestilling til maden stod foran os. Retterne er ikke store, og priserne er ikke billige, men und dig selv at bestille bord, hvis du elsker at spise enkel, men virkelig skarp mad i smukke, men hyggelige og uprætentiøse omgivelser. Det kan ikke undre, at Matbaren er blevet kåret som Årets Bedste Nye Spisested i Sverige.
Min bedste ret i år til dato

En af Matsalens retter vandt konkurrencen Årets Ret. Vi var så heldige at få serveret en variation over vinderretten, som for mig uden tvivl var min hidtil bedste ret i år: Ängkogt piggvar från Nordnorge med ostron, kammusla, smör, soya til 285 svenske kroner.
Den dampede pighvar lå i en cremet beurre blanc-agtig sauce med masser af syre, et par porcherede østers, et par stegte kammuslinger (som måske godt kunne havde tålt lidt mindre varme, hvis man virkelig skal være rigid), grønne soyabønner og et par diskrete kviste koriander pyntet med tang og serveret i en ovnfast glasskål med låg af den slags som ens mor har adskillige af i skabet. Smukt og med en så rig, velbalanceret smag, at jeg var helt knockoutet – især fordi min hvide bourgogne fra Puligny-Montrachet matchede rettens syre og citron perfekt.
Også værd at besøge i Stockholm

Udover Matbaren viste Claes mig tre andre restauranter, som er værd at besøge, hvis du kommer til Stockholm og vil bruge penge på at spise godt:
1900 – nyåbnet, fin de siècle-stemning i kombination med nordisk køkken, bæredygtighed og lækket design. Har også bar.
Esperanto – michelinrestaurant, hvor den biligste menu koster 625 kr.
Café Opera -brasseriet er indrettet i jugendstil á la Dome i Paris. Natklubben har et eksklusivt champagnekort.
Har du et par tip til gode champagnebarer, der er værd at rejse efter, så skriv en kommentar her på bloggen.